Hvad koster det at spille volleyball?

Næsten ingen ting 😁

Volleyball

Med mindre du vil have en hjemme, så har din klub naturligvis bolde, du kan bruge til træningen.
En bold koster fra 150 - 450 kr

Tøj

1 T-shirt + 1 par shorts + 1 par sokker, fra skabet, og så er du i gang. I volleyball er der naturligvis også mode. Så du kan sagtens købe dig fattig i det nyeste smarte volleyball tøj.

Knæbeskyttere

Knæbeskyttere er, ikke overraskende, til at beskytte knæene. Det kan være dejligt når du kaster dig rundt i hallen.
Knæbeskyttere koster mellem 200 og 275 kr.

Volleyball sko

Du kan sagtens starte med de indendørs sko du allerede har. Bliver du mere seriøs, kan det være godt med et par specielle sko. De har bla. stødabsorbering, der beskytter dine knæ.
Sko koster alt mellem 500 og 2.500 kr.

Det er ikke særligt dyrt at gå til volleyball. Faktisk er det helt vildt billigt. Du har ikke brug for særligt meget udstyr, så defor er den største udgift ofte kontingentet til klubben. Du kan starte i det tøj du sikkert har liggende hjemme i skufferne i forvejen. En T-shirt et par shorts eller tights, et par sokker og et par sko, så er du i gang. Du behøver ikke at starte med, at investere i lækre volleyball sko. Du har sikkert et par indendørs sportssko af en slags, og de er helt fine, til du finder ud af, om volleyball er noget for dig.

Når du har fundet ud af, at volleyball “det er lige dig”, så kan det være at du skal investere i et par knæbeskyttere. Ud over at du kommer til at ligne en rigtig volleyballspiller, så er de også rare at have på, når du skal kaste dig rundt på en volleyballbane. Som navnet antyder, så beskytter de dine knæ, når de rammer gulvet.

Det kan også være at du skal investere i et par “rigtige” volleyballsko. Der er faktisk forskel på volleyballsko og andre typer indendørssko. Volleyballskoen har en anden type affjedring, som er med til, at aflaste dine knæ, når du laver de mange hop ved nettet. Og som med så meget andet, så er der naturligvis også mode inden for volleyballtøj og volleyballsko. Du får rigelig lejlighed til, at købe dig fattig i moderigtigt udstyr, men det er altså ikke nødvendigt. Volleyball er en af de billigste sportsgrene at gå til.

Det er billigt at gå til volleyball

Billige fritidsaktiviteter stå højt på ønskeseddelen hos mange. Når det kommer til udstyr, er volleyball er en af de billigste sportsgrene du kan dyrke. Uanset om det er indendørs eller beachvolleyball, du skal prøve kræfter med, kan du spille i det tøj du har liggende hjemme i skuffen. De fleste har også et par indendørs sportssko. Det er alt du behøver for, at komme igang. Når du har fundet ud af om, volleyball er noget for dig, så kan du begynde at investere i strandsokker, knæbeskyttere, benvarmere, sleeves med videre. Men det er altså ikke nødvendigt for, at starte op.

Så er der naturligvis et kontingent, der skal betales. Det kan variere meget. Både fra klub til klub, men også fra hold til hold inden for den samme klub. Det har ofte noget at gøre med, om det er et motionshold eller et konkurrencehold. Alderen plejer også at betyde noget. Kidsspillere slipper oftest lidt billigere end ungdomsspillere og seniorspillere. Det du skal betale er afhængigt af, hvor meget det koster for klubben at drive holdet. Derfor er det umuligt at opgive en pris her på siden. Når du har fundet en klub, du vil prøve at spille i, så kan du tjekke klubbens hjemmeside for kontingent priser.

At det er så billigt at gå til volley gør, at det er en sport for alle. Ofte regnes volleyball for en “akademikersport”. altså en sport for højt uddannede mennesker. Men det er fuldstændigt forkert. Alle er velkommen og i sporten mødes mennesker fra alle samfundslag og alle kulturer. Som med alt andet sport, så er volleyball et samlingspunkt for alle typer mennesker. Det er også fulstændigt lige meget hvor høj du er. Det er rigtigt at høje mennesker kan have en fordel ved nettet. Til gengæld har de lidt lavere typer, så en kæmpe fordel, når der skal spilles forsvar. Det skal derfor hverken være din højde og drøjde eller din økonomi, der skal være afgørende for, om du skal starte til volleyball. Vi glæder os til, at møde dig i hallen.