Motionsvolley
Motionsvolleyball er indbegrebet af sjov motion og sundhed. Her kan du grine og have det sjovt samtidigt med, at du plejer din sundhed. Volleyball har altid været en sport der har været brugt i sociale sammenhænge, og i motions volleyball spiller mænd og kvinder let sammen, til stor glæde for begge parter. Med motions volleyball har du en sjov idræt, hvor du kan grine og hygge dig i form, samtidigt med at du møder nye venner.
Vi ved alle sammen hvor vigtigt det er, at vi holder vores krop i form, men mange af os ved også, hvor svært det kan være at få os taget sammen til at komme ud af døren og få rørt os. Måske har du travlt på arbejde eller på dit studie, og så kan det godt være svært at finde motivationen når du kommer træt hjem. Har du først fået sat dig til rette i sofaen, kan det være svært at komme op og få snøret løbeskoene, især i de mørke måneder, og selv om fitness centrene nu har åbent mange af døgnets timer, skal mange af os virkeligt hive os op ved hårrødderne, når vi skal afsted.
Med motions volleyball tilbyder vi en idræt der kan kick starte din nye sunde livsstil, fordi du i motionsvolley bliver en del af et nyt fællesskab, hvor det ikke blot handler om, at holde sig i form, det handler i lige så høj grad om, at komme afsted for at være sammen med holdet og vennerne. På mange volleyballhold slutter man træningen med en øl eller vand, da det at hygge sig er en stor del af sporten. Man fristes næsten til at sige at det er en nem slankekur.
Volleyball er sjov idræt og sundhed
De fleste volleyball klubber tilbyder i dag motionsvolley eller mix volley, som nogen kalder det. Mange klubber har ligefrem flere former for volleyball og motion på programmet. Det kan være motionsvolley specifikt for unge mennesker typisk i gymnasiealderen, motionsvolley for ældre og endeligt den mest udbredte form, som rummer alle aldre på en gang, og derfor er det at vi siger at volleyball er idræt for alle.
Så hvis du kunne tænke dig at finde en let og sjov vej til et sundt liv, med sved på panden, så skulle du tage og prøve motions volleyball – for din sundheds skyld. Vi stå klar til at hjælpe dig videre til den nærmeste klub, du skal bare kontakte os.